Pædagoger og socialpædagoger til Melius Husene ved Ringsted
Ønsker du at gøre en forskel for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer? Er du på udkig efter en attraktiv jobmulighed med frihed i fokus og muligheden for at tjene 15 kr. ekstra i timen?
Prima Vikar har indgået en aftale med Melius Husene, der ligger i Store Merløse – tæt ved Ringsted. Lige nu søger vi dig, der er uddannet pædagog eller socialpædagog, og som vil tage vagter gennem et professionelt og personligt vikarbureau.
Opgaverne hos Melius Husene
Dit arbejde vil være vikarvagter hos Melius Husene, som er et tilbud, der henvender sig til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Da borgerne på stedet kan have svært ved at håndtere deres liv, både praktisk og følelsesmæssigt, har de brug for hjælp og støtte til at opbygge og fastholde en meningsfuld hverdag samt takle de udfordringer der opstår i livet. Det er her, du kommer ind i billedet.
Du træder til og bidrager med den erfaring, du har som enten pædagog eller socialpædagog, hvor du skal yde pædagogisk bistand og eventuel fysisk pleje og omsorg for at komme borgerne til hjælp.
Melius Husene ligger i Store Merløse – blot 20 minutters kørsel fra Ringsted.
Da du er vikar, vil det være dig, vi ringer til, når kunden har brug for hjælp. Du vil løbende modtage tilbud om vagter, når de bliver tilgængelige.
Dine kompetencer
Som pædagog eller socialpædagog er du med til at gøre en forskel for kunden og borgeren. Vores vigtigste krav til dig er derfor, at du professionel og har en åben tilgang til jobbet.
Derudover har vi følgende forventninger til dig og din profil:
- Uddannet pædagog eller socialpædagog
- Du er fleksibel og omstillingsparat
- Du er empatisk og passioneret om dit arbejde
Personalegoder
- Attraktiv løn – udbetalt ugentligt eller hver 14. dag
- 15 kr. ekstra i timen på ALLE vagter
- Du optjener feriepenge og pension
- Løbende rabatter til oplevelser og brands (fitness, Tivoli, tøjkæder mv.)
Ansøgning og yderligere oplysninger
Lyder ovenstående som noget for dig? Skynd dig at udfylde vores ansøgningsformular via knappen herunder. Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi kontakte dig hurtigst muligt, hvorefter vi tager en kort snak om din profil og ønsker til vikarrollen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Prima Vikars HR-afdeling på telefon 27 89 67 22. Du kan også sende en mail til hr@test.primavikar.dk.
